300 DAGERS RETURRÄTT
1-3 HVERDAGAR
FRI FRAGT FRÅN 499 KR
250.000 DANSKA ANVÄNDARE OSS

Över 15 års erfarenhet
med Mac, iPhone, iPad & IT

Brug din iMac som skærm for en anden Mac (Target Display Mode)

Brug din iMac som skærm for en anden Mac (Target Display Mode)

Hvad er Target Display Mode?

Sidder du og arbejde på, for eksempel, en 13” Macbook Pro, og er du træt af konstant at skulle scrolle rundt på skærmen for at se hele dit arbejde? Så kan du benytte Target Display Mode (TDM), der gør det muligt for dig at bruge din iMac som sekundær skærm for din Macbook; det eneste der kræves er at begge computere enten har Mini DisplayPort eller Thunderbolt-indgang, samt et kabel der gør det muligt for dig at forbinde de to (et Mini DisplayPort-kabel eller Thunderbolt-kabel).

 

For at det skal kunne lade sig gøre kræves det at din iMac har OS X 10.6.1 eller nyere styresystem. Bemærk dog, at iMac Retina 5k, 27in fra sent 2014 ikke understøtter funktionen.

 

Hvordan sætter jeg det op?

Hav begge computere tændt og forbind dem med et af ovennævnte kabler (det kan være forskelligt hvilket af de to der passer alt efter hvilke udgaver Mac du ejer). Tryk på (⌘)-F2 på den eksterne computers keyboard (den der skal fungere som skærm) for at tænde for Target Display Mode. Når det er slået til, kan du på den eksterne skærm se de programmer der er åbne på computeren du arbejder på. Hvis du vil stoppe TDM igen så tryk da på samme taster på den iMac der fungerer som ekstraskærm. 

 

Det er også muligt for at afspille lyd fra den ekserne skærm. Når de to computere er forbundet, kan du under Systemindstillinger/Lyd/Output sætte lyden til at blive afspillet fra iMac’en. Du har også mulighed for at bruge et eksternt tastatur i Target Display Mode, bemærk dog at det ikke er sikkert alle keyboards gør det muligt at tænde for TDM, da det kræver at man kan trykke på (⌘)-F2.

 

Er det noget virkelig stort arbejde du sidder med, eller er du bare så heldig at have flere iMacs til rådighed, kan du sætte flere til. Det kræver bare at der er Mini DisplayPort- eller Thunderbolt-indgange nok i den primære Mac du arbejder på.

Vill du få fler artiklar som denna?