1-3 DAGARS LEVERANSTID & FRI FRAKT VID KÖP ÖVER 300 KR    |    30 DAGARS RETURRÄTT    |    [email protected]

Betingelser

Produktinformation
På mackabler.dk oplyses varens væsentlige egenskaber, for yderligere oplysninger eller spørgsmål til eksisterende oplysninger kan der sendes en mail til mackabler.dk via [email protected]

Mackabler.dk sælger både originale og uoriginale af det meste tilbehør, Magsafe opladere, iPhone/iPad kabler, Dockstationer, iPhone/iPad opladere og tilbehør, adaptere og kabler til disse.
 

Priser
Alle priser er vist inkl. moms, og levering bliver vist i indkøbskurven. Priserne på vores produkter kan ændres løbende – køber bliver dog faktureret den pris, der er gældende på bestillingstidspunktet.
 

Bestilling
Præsentation af varer sammen med en pris på mackabler.dk er ikke et bindende tilbud, men blot en opfordring til at gøre tilbud. Købers bestilling af varer fra mackabler.dk udgør ikke en bindende accept, men derimod et bindende tilbud til mackabler.dk om at købe varen på de oplyste vilkår. En bindende aftale mellem køber og mackabler.dk er først indgået, når mackabler.dk ved en ordrebekræftelse accepterer det af køber afgivne tilbud.

Altså forbeholder vi os at der kan være skrevet fejl på siden. 
Vi hæver naturligvis først pengene for varen, når den er afsendt fra os. Med mindre du bruger Paypal, hvor vi ikke har mulighed for det.
 

Betaling
De betalingsoplysninger du indtaster ved køb af varer bliver sendt direkte til vores betalingssystem i SSL(krypteret), Vi bruger Paypal, bitpay eller Epay alt efter hvilket betalingssystem du vælger. Det betyder at det kun er dig som kan læse de indtastede betalingsoplysninger. Der er således ingen andre der ser eller gemmer oplysningerne om dig. Paypal giver en ekstra garanti, ved at du kan trække dine penge tilbage inden for 14 dage. Epay bruger dine betalingskorts betingelser som også giver sikkerhed. Der er altså forsikring på alle handler, også med kreditkort. 

Resten af siden, og alt du foretager dig på mackabler.dk er også krypteret via SSL.

 

Risikoen for hændelig undergang eller forringelse
Først på det tidspunkt, hvor de bestilte varer er kommet i købers besiddelse, overgår risikoen for, at de bestilte varer går til grunde eller beskadiges på grund af hændelige forhold, til køber.

Mackabler har altså ansvar for varen indtil du har den i hånden.
 

Reklamation
På varer købt hos Mackabler.dk gælder den danske lovgivning med 2 års reklamationsret, ved mindre andet står skrevet ved det enkelte produkt. Hvis køber ønsker at bruge sin reklamationsret bedes køber sende det retur til mackabler med købs fakturaen. Et nyt/repareret/tilsvarende produktet vil bliver returneret, så snart det er muligt.

Varen skal sendes så billigt som muligt med samme fragtfirma som du modtog varen med, til samme pris.
 

Ansvarsfraskrivelse og garanti
Mackabler.dk har gjort det nemt for dig at få relevant information på andre hjemmesider igennem links. Disse hjemmesider er uden for Mackabler.dk’s kontrol. Vi kan derfor på ingen måde drages til ansvar for indholdet på disse sider.

Oplysninger om de bestilte varer fra sådanne hjemmesider indgår ikke i beskrivelsen af de bestilte varer i aftalen mellem køber og mackabler.dk, varerne opfylder således købers forventninger, såfremt de svarer til mackabler.dk’s egen beskrivelse.

Sælger er ikke erstatningsansvarlig for direkte eller indirekte tab som følge af at de bestilte varer kommer for sent frem til køber, eller de bestilte varer lider af mangler, når forsinkelsen eller manglerne skyldes købers handling eller undladelse eller forhold som ligger uden for mackabler.dk’s kontrol, fx krig, oprør, uroligheder, brand, indgreb fra staten, beslaglæggelse, valutarestriktioner, arbejdskonflikter af enhver art, herunder strejke og lockout, eller lignende.
 
Mackabler.dk fraskriver sig ansvaret ved nye opdateringer af software eller hardware som medvirker at der opstår fejl på det købte produkt.

Med mindre det er i forbindelse med 30pin eller Lightning kabler og en iOS opdatering, her erstatter Mackabler alle kabler med nye, som virker.


Levering
Mackabler.dk bruger PostDanmark, Dansk eller udlandsk brev levering(1-2 dages levering i dk), det er tydeligt angivet både på de enkelte produkter og i indkøbskurven hvilken leveringsform vi levere for en bestemt vare. Begge leveringsformer kommer med post Danmark. Det er Post Danmark man skal aftale bestemte leveringstræk med, fx "må ligges i carporten".

Vi kan sende din forsendelse med genbrugs emballage, dette gør vi for at spare på de nye boblekuverter, af genbrugspapir, vi bruger. Mackabler får en masse returvarer og de fleste kommer retur i boblekuverter som sagtens kan bruges igen, mackabler får også en masse kuverter fra Kina, eller andre leverandører, disse er også tit genbrugelige - for at spare på naturen sender vi disse igen. 

Der er altså ikke tale om genbrug af vare-emballagen, kun forsendelses kuverten

I tilfælde hvor det kan betale sig, sendes ordren som pakke med Track&Trace uden eller med omdeling, vi sender alle magsafe's og andre store ordre med pakke, frem for brev. 

Da vi sender ordre med alm. brev kan disse desværre ikke sendes til en Pakkeboks. Der må derfor benyttes en alternativ leveringsadresse. 
PostDanmark er engang imellem søde til at videresende breve som er sendt til Pakkebokse, til den rigtige adresse - men dette er langt fra altid.


Fejl i leveringsoplysninger
Hvis der er fejl i leveringsoplysninger, såsom manglende hus nr., etage nr. att. m.m. vil Post Danmark returnerer forsendelsen til Mackabler.dk. Herefter vil køber blive kontaktet, og blive faktureret påny for fragtomkostninger for at sende igen til korrigeret adresse. 

 

Fortrydelsesret
Køber meddeler mackabler.dk, at køber har fortrudt sit køb inden 14 dage efter levering. Mackabler.dk tilbagebetaler det modtagne beløb 100% såfremt at varen leveres tilbage i ubrudt emballage. Er emballage brudt, eller det ikke medfølger returvaren eller har produktet tydelige brugsspor vurderes det af Mackabler.dk hvor meget af det modtagne beløb der skal tilbagebetales.

Varer der returneres UFRANCO eller på efterkrav, nægtes modtagelse. Ved returnering bedes du bruge Post Danmark – ikke alternative pakke distributører. Du bør sende varen forsvarligt emballeret – sammen med en kopi af fakturaen og skriv venligst tydeligt at du ønsker at gøre brug af fortrydelsesretten og at du derfor ønsker af få tilbagebetalt varens pris.

Du kan også fortryde dit køb ved at nægte modtagelse af forsendelsen. Disse returregler gælder alle varer solgt til private – det gælder ikke varer solgt til virksomheder.
Fortryder køber sit køb hos Mackabler.dk efter de 14 dages fortrydelsesret, er køber ikke forpligtet til at få refunderet fragten. 

 

Skade og fejl
Hvis noget af det indkøbte fra mackabler.dk beskadiger eller forårsager fejl på din enhed, er MacKabler.dk ikke ansvarlige.

 

Vi bruger vores egne kabler
Alle folk bag Mackabler bruger vores egne kabler, vi bruger opladerne, kablerne og headsetsne, ikke kun de dyre men også de billige udgaver af vores produkter. Og vi er så sikre på kvaliteten at hvis du ser os bruge en andens kabel, så tag et billede send det til os, også får du et gavekort på 400kr til Mackabler.dk.
Vi bruger kun vores egne kabler fordi det er svært at teste kabler rigtigt, med mindre man udsætter dem for normal brug, at teste dem selv, giver en god idé om hvad de bliver udsat for af andre.


Private informationer
Al indtastet og indsamlet information bliver ikke videregivet til 3.parter, og bliver kun brugt til forsendelse af dine indkøbte varer.


Hjemmesiden mackabler.dk drives af firmaet

Mackabler.dk I/S
CVR nr: 32036953
Flæsketorvet 68
1711 København V

Mackabler.dk


Forbehold for ændringer

mackabler.dk forbeholder sig ret til at ændre og opdatere de regler og betingelser, der gælder for denne website. Det er derfor vigtigt, at du løbende holder dig orienteret om der er sket ændringer.

Vi tager forbehold for fejl, fejltastninger og mangler på hjemmesiden.